Print side | Luk vindue

FC Nordsjælland - AC Horsens

Udskrevet fra: Fanklubben Den Gule Fare
Kategori: På Stadion
Forum navn: Superliga
Forum beskrivelse: Tekst
Web-adresse: http://acsupport.dk/forum/forum_posts.asp?TID=651
Udskrevet den: 22 August 2018 kl. 07:51


Emne: FC Nordsjælland - AC Horsens
Indlæg fra: Lars
Emne: FC Nordsjælland - AC Horsens
Posteringsdato: 04 Maj 2018 kl. 15:34



Svar:
Indlæg fra: Lars
Posteringsdato: 11 Maj 2018 kl. 12:26
Så gælder det senere i dag udekampen i mesterskabsslutspillet mod FC Nordsjælland.

Vi har revanche til gode og hvis vi skal hente AaB på 5. pladsen så har vi 3 chancer og vi kan lige så godt begynde med at tage den første - i det mindste skal vi gøre det væsentligt bedre end sidste gang vi var på de kanter.
Der sendes en bus af sted, så supporten er på plads.
Til dem der ikke kan være der live, kan se kampen i klubhuset fra kl. 18:30

De gule fra Østjylland, vi kæmper så hårdt som ingen andre kan.

Vi ses!  


Indlæg fra: rasbak
Posteringsdato: 11 Maj 2018 kl. 19:36
Læst på folkeren : ".. Kjartan Finnbogason kom ikke med i den islandske VM-trup, der blev offentliggjort fredag, og han er derfor ikke med i fredagens kamp mod FC Nordsjælland....."   

Synd for Kjartan. Men hvad (pardon my frensh) FANDEN har den islandske VM-trup med dagens opgør i Farum at gøre???. 
Helt ærlig en eller anden. Forklar for mig: Er det miniputfodbold det her ??? Det er vist sidst på sæsonen , for der meldes afbud fra alt mellem bedstemors sygdom til hæmorider til åbenbart spillere der skal have tudekiks med på udskiftningsbænken....!

Confused


Indlæg fra: Erik Barkman
Posteringsdato: 12 Maj 2018 kl. 00:06
På AC Horsens' Facebook-side skriver de, at han er syg ... Hvad sandheden er, finder vi nok aldrig ud af; man kunne jo også forestille sig, at Bo hellere vil prøve andre, når nu Finnbogason er på vej videre?

Under alle omstændigheder en godkendt indsats i dag. Vi mangler i dén grad dygtige afsluttere på holdet - og folk, der kan slå gode indlæg - spillere med sparketeknik, kort sagt. Men holdet arbejdede stenhårdt, pressede modigt FCN og havde indiskutabelt fortjent et point. Det kan man langt fra altid sige efter en kamp i Farum.

Drost havde en svær opgave i dag, men præsterede alligevel under forventning, synes jeg. Irriterende, at han har så svært ved at spille to gode kampe i træk. Er jeg alene om at mene, at hans indsats uden bold var sløv grænsende til arbejdsvægring til tider? Måske er jeg forvænt med Finnbogasons arbejdsraseri, men jeg synes, han luntede dovent rundt det meste af tiden. Til gengæld fint at se Mathias Kristensen komme ind og åbne målkontoen; han har endnu mindre fart end Finnbogason, men fik efter en usikker start vist noget af det, han kan som targetman med at tage boldene til sig, fordele dem videre og få låget på indlæg.

(Jeg kloger primært på baggrund af vinterpausens træningskamp mod Esbjerg, hvor han gjorde det overraskende godt; om han er værd at forlænge med, tør jeg ikke rigtig sige, men han bør i hvert fald kunne begå sig på højere niveau end Danmarksserien ...)


Indlæg fra: Luca
Posteringsdato: 12 Maj 2018 kl. 10:08
Lav nu den kontrakt med Mathias Kristensen, flot at score i sin første kamp i superligaen " næse for mål," er svært at finde, det har han.


Indlæg fra: Fodbold Tosse
Posteringsdato: 12 Maj 2018 kl. 11:54
Første kamp som spilstyrende rigtigt-rigtigt længe - og det viste sig godt nok at blive en udfordring ift. at skabe reelle chancer...

Til gengæld syntes jeg at Mathias Nielsen viste noget af det højeste niveau han har vist efter han er kommet tilbage fra skaden.


Indlæg fra: sned
Posteringsdato: 12 Maj 2018 kl. 13:52
På nær 2 kampe i mesterskabsspillet, er vi sluppet fra resten ganske godt.
Dog mangler der skarphed i forsvaret og AngrebetOuch
Ved deres andet mål erobrer målscoren bolden oppe på midten, og får lov til at løbe næsten helt ned til vores mål, og afslutte. med mange gule spiller omkring ham, uden nogen greb ind. Ikke godt nok.

Vi havde bolden overraskende meget, mod et hold som FCN. Men indlæggende mangler kvalitet.
Okusun er absolut en trussel med hovedet, der er knald på når han header til bolden. Dog ærgelig at mange af forsøgene ikke rammer inden for målrammen.

Flot debut til Mathias Kristensen.
Bo taler om han mangler 2 offensive, der skal være en trussel i luftrummet. Om Mathias er klar til en starter plads, måske ,dog mangler han noget i hurtighed.

Den anden offensiv spiller skulle så gerne være en med god fart i benene.

PS. Nu har vi fået 3 straffe i mesterskabsspillet, og kun scoret en enkelt gang.
Sad alle 3 forsøg ikke stort set samme sted, så er det ikke svært at være målmandTongue





Indlæg fra: Erik Barkman
Posteringsdato: 12 Maj 2018 kl. 14:52
Citat: Fodbold Tosse Fodbold Tosse skrev:

Første kamp som spilstyrende rigtigt-rigtigt længe - og det viste sig godt nok at blive en udfordring ift. at skabe reelle chancer...

Vi var nu også spilstyrende hjemme mod FCN - så længe er det heller ikke siden. Faktisk mindede de to kampe rigtig meget om hinanden.

Men enig, at skabe chancer i åbent spil er ikke vores force, og så kan overtaget være svært at udnytte. Drost er vel den eneste, der rigtig kan sparke til en bold, og når han så ikke gider ...



Print side | Luk vindue